Byggeri



Teltudlejning i forbindelse med byggeri

Vores festtelte er meget anvendelige i mange faser af et byggeri. De er festlige og giver en flot ramme om begivenheden. Samtidig er de hurtige at rejse og fjerne, så de ikke er i vejen. Ofte forløber et byggeprojekt på den måde, at vi et par dage i forvejen får at vide, at der er brug for et festtelt til 100 personer stående med lidt buffet og drinks. Den pågældende dags morgen er teltpladsen jævnet og ryddet, og vi rejser teltet. Kl. 14 er seancen ovre, og vi fjerner teltet (og jager de sidste gæster hjem), så arbejdet kan fortsætte næste morgen.

Grundstensnedlæggelsen

Det er altid festligt, når starten tages til et nyt byggeri. Vi har været med til det meste lige fra det traditionelle 1. spadestik, til 1. spuns nedbankning ved havnefronten eller 1. søjlerejsning til fabriksbygning i Avedøre.

Rejsegildet

Så har bygningen taget form, og det fejrer vi med rejsegilde. En frikadelle med en håndbajer (der er givet dispensation i dagens anledning fra det ellers skrappe alkoholforbud) er ikke at foragte.

Indvielsen

Nu skal vi ind og se på alle herlighederne i det nye hus/projekt. Den røde snor skal klippes, flagene blafrer og mange er mødt op for at ønske alt godt. Bagefter mødes de i partyteltet til taler og bespisning.

Officewarming & -cooling

Indflytning eller udflytning er en god anledning til at sige goddag og farvel til venner af huset, leverandører, offentlige myndigheder og pårørende til de ansatte.

Ombygning, f.eks. kantineerstatning

I forbindelse med ombygninger vil visse lokaler være ubrugelige for personalet i kortere eller længere tid. Dette går som regel at løse ved at stuve medarbejderne lidt mere sammen. Men kantinen skal altid virke og være et frirum fra dagens strabadser. Så her kan et partytelt brugt som kantinetelt være til god nytte. Husk, der skal altid være gulv i lokaler, hvor der forberedes madvarer - det kræver veterinærmyndighederne.