Rent a Tent - når tingene skal virke
ENGLISH SVENSKA FAQ SITEMAP SØG



Telte og udstyr

Teltmodeller
Kvik-søg
Sammenbygning
Ekstra udstyr
ved teltleje
Generel prisliste
Lejebetingelser
Forsikring
Tilbehør til eget telt
Brugt udstyr sælges

 

 Udskriv   
Sammenbygning


2 x Modula-5 og 1 x Modula-3 bygget sammen


Opdækning med bænksæt i hele teltlængden

 

Alle vores teltmodeller kan frit bygges sammen. Det giver spændende løsninger og plads til flere. Samtidig kan også flere selvhentere lave større rum ved at sammenbygge mindre telte.

 

Vores Ellipse-, Modula- og Baldakin-telt har alle samme højde og en sidebredde på 230 cm pr. fag, så vi bruger de samme ben og sider til alle disse telte.

 

Ofte er den plads, der er til rådighed, begrænset, eller der står måske et træ i vejen. Vi kan lave baldakingange fra huset til teltpladsen, så gæsterne kan gå i tørvejr og tilmed tørskoet, hvis der bliver lagt lidt gangbrosplader. Eller der kan bygges en knast på hovedteltet til buffet eller musikken. Man kan også sammenbygge med huset ved at udvide stuen med nogle ekstra m på terrassen - og sådan at dørene stadig kan åbnes.



Vi har lavet PDF-filer med klippeark over samtlige vores teltmodeller i forskellige størrelsesforhold. Du kan udprinte et ark og selv klippe/klistre til din egen helt personlige teltløsning.

 

 

Klippeark med Ellipse-teltmodeller (209K)

 

Klippeark med Modula-teltmodeller (180K)

 

Klippeark med Baldakin-teltmodeller (152K)







Sammenbygningssæt

For at få effektive sammenbygninger mellem telte eller mellem telt og hus har vi udviklet nogle sammenbygningssæt, der følger med, når vi udlejer flere telte til sammenbygning:

Koblinger specielt til sammenbygning

Almindelige teltkoblinger, men uden ben-grenen, så ét teltben kan spares. Det giver bedre muligheder for bordplanlægningen, eller at havedøren kan åbnes. Der kan kun undværes ét ben, da stabiliteten ellers svækkes.

Tagrender

Der er tagrender til at sætte imellem teltene. Eller ind mod huset, så gæsterne ikke skal gå gennem et vandfald.

Inddækningssider

Et større udvalg af teltdugsstykker til at forbinde siderne på 2 telte. Eller fra et telt hævet på telteskopben ned til et telt i normalhøjden. Eller specialsider der forbinder et Ellipse-fortelt med et Regula-hovedtelt. Eller?

Gulvsammenbygning

Vores terrængulve ligger altid inden for teltbenene, så det ikke kan regne direkte på gulvet. Når 2 telte med gulve bygges sammen, er der også behov for et sambygningssæt til at forbinde de 2 gulve.